OLUF-SAMSON-GANGEN

Idyll og konflikt i havnekvarteret

Denne særudstilling er dedikeret til et af Flensborgs vartegn: Oluf. Som den ældste gade i Flensborg, der er opkaldt efter en person, og som den eneste gade, der er fuldstændig bevaret i sin historiske bygningsmasse, kender alle i Flensborg den. Og indtil for ti år siden havde Oluf stadig et ry som Nordens hyggeligste bordelgade. Det er dog mindre kendt, at denne århundredlange drift på Oluf (1915-2015) er tæt forbundet med forarmelsen af Flensborg under Første Verdenskrig og stigmatiseringen og kriminaliseringen af prostitution under nationalsocialismen. Og det nuværende billede af Olufs som turistattraktion og chik boligadresse er også baseret på undertrykkelse af sexarbejde: en idyl, der dækker over årtiers konflikt.
Det var en økonomisk konflikt, der i første omgang førte til gangens tilblivelse: Købmanden Oluf Samson (død 1618) udlejede små hytter i sin gårdejendom til beboelse, men da han efterhånden gik fallit, blev han tvunget til at sælge dem en efter en i stedet for at sælge dem som en hel gård. Fra da af er gade, der blev opkaldt efter ham i 1617, præget af de små ejendomsstrukturer, som stadig kendetegner de idylliske omgivelser i dag.
I begyndelsen var disse ejere hovedsageligt skippere, styrmænd og andre søfolk - og senere ofte deres enker. Det er dem, der har præget Olufs arkitektur frem til i dag. I 1880 blev den sidste skipper dog registreret i Oluf, hvis nabolag nu hovedsageligt bestod af småhåndværkere og arbejdere: Sociale randgrupper, hvis skæbner også belyses i udstillingen, bliver gradvist skubbet ind i de nu helt forældede huse.
Over 400 år Oluf fortæller spændende historier om idyl og konflikt. Som supplement til udstillingen udgives samtidig en publikation om Oluf-Samson-Gangen.